Rødderne går langt tilbage

2014 er Røsfeld IT kåret til Årets Xerox Partner i Danmark, og er samtidig blevet tildelt en AAA-rating af Bisnode, der er en international virksomhed, som kreditvurderer virksomheder for at undersøge, hvor solide deres økonomi er. AAA-ratingen er den højeste rating og viser, at Røsfeld IT hører til blandt de mest solide i dansk erhvervsliv.

2013 voksede selskabet til 20 medarbejdere ligeligt fordelt på IT og print-områderne. Kombinationen af ydelser indenfor it-outsourcing og print-drift skaber stor værdi for kunderne, hvilket skaber øget efterspørgsel. I 2013 introduceres desuden et nyt website.

2011 fik Røsfeld IT A/S ny visuel identitet. Målet var at give Røsfeld IT mere synlighed gennem en særskilt identitet på IT- og print-forretningsområderne, som efterhånden var vokset til 15 ansatte. Kompetencerne inden for IT var blevet udvidet til at omfatte hosting og cloud computing. Print vokser markant på print-drift-området (også kaldet Managed Print Services eller MPS) og avancerede print-løsninger til den grafiske branche.

Print-forretningsområdet er også gået fra at handle om salg og servicering af kopimaskiner til være løsningsorienteret omkring farve-multifunktionsprintere. I den periode havde Røsfeld IT A/S været Ricoh Partner i 10 år, men skiftede i 2009 til Xerox og er indtil videre den eneste virksomhed i Danmark, der både er Xerox Partner og Xerox Authorized Service Provider.

2008 blev ydelserne omkring IT-outsourcing vedrørende IT-drift og -hosting sat i faste rammer, hvilket er blevet grundlaget for den vækst, som Røsfeld IT har på markedet for IT-outsourcing.

Hen over årerne er IT-forretningsområdet gået fra at være hardware-orienteret til at have fokus på support, løsninger, infrastruktur, service og drift.

I 2006 fik Røsfeld IT ny direktør. Det var Mads Møller Pedersen, der kom til, og med sin mangeårige erfaring fra IT-branchen styrkede organisationen.

I 2001 blev kontorbygningen i Egå blev ombygget til sin nuværende form. Ombygningen indebar bl.a., at bygningen blev udvidet med 800 kvm og fik ny markant glas-facade. Det gav os blandt andet mulighed for at indrette et stort showroom, hvor print-udstyr til kontorbrug og helt op til det krævende trykkeri kan fremvises.

1995 blev Jens Aage Andersen Kontormontering i Randers købt, og kopi-/printserviceaftalerne blev integreret i Røsfeld IT A/S.

1988 blev Røsfeld IT A/S er stiftet, men virksomheden har faktisk rødder tilbage til 1912, hvor Purup blev stiftet. Purup havde både en trykkeriafdeling og en kontorforsyningsafdeling, men valgte i 1969 at sælge kontorforsyningsafdelingen til Røsfeld. Dermed blev selskabet Røsfeld Kontormontering A/S stiftet.

Herefter er både Purup og Røsfeld vokset og har fået succes med fokusere på hver deres forretningsområde. Den klassiske kontorforsyning blev altså videreført i Røsfeld A/S. Hen over årene er IT og kontormaskiner blevet en større og større del af firmaet. I 1982 flyttede Røsfeld fra Kystvejen i Århus til det større og mere velegnede domicil i Egå på Gåseagervej 4.

Service på kontormaskiner var efterhånden blevet et stort forretningsområde, og derfor blev kontorforsyning og IT-service skilt ad. Resultatet var stiftelsen af det selskab, der i dag hedder Røsfeld IT A/S. Selskabet blev først kaldt Røsfeld Kontormaskine Service og derefter Røsfeld Data. Adskillelsen sikrede fokus, og betød at selskabet hen over tid har vokset sig til en betydende konsulent og servicevirksomhed indenfor både IT og print.

IT-support med kort responstid

Røsfeld IT er en dynamisk IT- og printservicevirksomhed, der yder printservice og IT-support i Aarhus og resten af Østjylland – i praksis hele Danmark, men grundet virksomhedens beliggenhed i Egå, nord for Aarhus, er det største klientel samlet i Øst- og Midtjylland.

Med  21 medarbejdere, der er klar til at hjælpe med både IT- og printproblemstillinger, har vi mulighed for at rykke hurtigt, når vores kunder har brug for det. Det betyder altså, at man kan få IT-support i Favrskov eller længere væk uden lang responstid.

Faste kunder kan desuden få hjælp til IT over fjernsupport, da vi sørger for at installere den nødvendige software hertil. På den måde kan opståede problemer løses endnu hurtigere, end vi kan nå at køre ud til kunden og gøre det samme. Vi behøver altså ikke sende vores IT-support til Hadsten, Hinnerup eller Hammel, hvis kunden sidder der, for selvom den fysiske IT-supporter sidder i Egå, kan han være i Hadsten over computeren når som helst.