Vi søger en chefkonsulent til IT-rådgivning og salg

Har du forretningsforståelse og ønsker du at arbejde i en virksomhed i vækst og fremgang?

Så har vi et særdeles attraktivt job med store udviklingsmuligheder.

Vi udvider og søger derfor en stærk profil, der kan udvikle vores rådgivning og salg til både nye og eksisterende kunder.

Det er et krav, at du har erfaring fra IT-branchen og er vant til salg og rådgivning. Vi arbejder med IT-outsourcing, IT-drift, IT-infrastruktur, hosting og cloud services, så viden inden for dette område foretrækkes. Det geografiske område er Østjylland, så du skal have bopæl i det område.

Vi tilbyder

Du bliver ansvarlig for rådgivning og salg af vores ydelser til en veldefineret målgruppe bestående og kunder og emner. Som bagland har du vores IT-specialister, hvor du i tæt samarbejde sørger for, at kunderne får de rette løsninger og services fra Røsfeld IT. Vi tilbyder dig Østjyllands p.t. mest attraktive IT-stilling. Du får account ansvar for egne kunder. Vi er en arbejdsplads med ordnede forhold samt en attraktiv lønpakke, der bl.a. består af fast løn, bonus, feriefridage, pensionsordning og sundhedssikring

Vi tilbyder en dynamisk og handlekraftig organisation med ordnede forhold. Din indsats vil være en vigtig del af udviklingen af Røsfeld IT, hvilket også vil afspejles i lønvilkårene.

Personen

Du har en positiv indstilling og fokuserer på muligheder, forbedringer og resultater. Du er robust og har et drive, der styrker dig i ofte udfordrende situationer.

Du skal have en stor portion forretningsforståelse så du er i stand til at udfordre kunderne konstruktivt. Du skal være målrettet og resultatorienteret. Du skal kunne bruge CRM til at effektivisere salg og salgsopfølgning. Vi forventer, at du har humor og er stærk i kommunikation såvel skriftligt som mundtligt.

Det er et krav, at du har erfaring med løsningssalg og IT-branchen med udgangspunkt i software fra Microsoft. Erfaring med IT-outsourcing, IT-drift, hosting og cloud services vægter positivt.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Mads Møller Pedersen, tlf. 40882230 eller Thomas Schack, tlf.: 24421001.

Send din ansøgning og CV til Thomas Schack, mail: ts@rit.dk.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende.

Arbejdssted: Aarhus (Egå).

Starttidspunkt: Efter aftale.

Om Røsfeld IT A/S

Røsfeld IT A/S er en konsulent- og servicevirksomhed inden for IT og print med 20 ansatte. Vi er specialister inden for IT-outsourcing, herunder cloud services, hosting og managed serverdrift. Fra vores helpdesk giver vi IT-support og service med nærhed og hurtig respons.

Vi differentierer os bl.a. ved at have både IT og print som spidskompetencer. Vi har egne IT-systemkonsulenter og teknikere, som dagligt hjælper en lang række virksomheder, så de kan fokusere på deres egne kernekompetencer.

Strategien er at fokusere på tætte og faste kundeforhold via langsigtede aftaler om drift, service, ydelser og produkter inden for IT og print. Vi tager et samlet ansvar, så kunderne kan sige at ”IT og print bare skal virke” og overlade resten til os. Virksomheden er stiftet i 1988, har AAA-kreditrating og er ejet af Røsfeld Holding ApS som også ejer søsterselskabet Røsfeld A/S.

Se mere på: www.rit.dk